Drømme og dialoger : to poetiske traditioner omkring 2000

Doktordisputats om den nyeste danske lyrik, der trods sin akademiske kontekst er et fremragende eksempel på et stykke formidlingsarbejde, som kan anvendes meget bredt i litteraturundervisningen.

Bogens dobbelte titel dækker over nogle karakteristiske egenskaber i den mangfoldighed af udtryksformer som præger dansk lyrik omkring 2000. Ifølge Peter Stein Larsen kan de 50 forfatterskaber, som afhandlingen rummer læsninger af, karakteriseres og forstås i forhold til to indbyrdes forskellige normer og traditioner: en centrallyrisk med rødder i symbolismen og modernismen og en interaktionslyrisk, inspireret af den moderne prosatradition og avantgardeæstetikken. Centrallyrikken, (hos fx Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup), er monologisk, forstået på den måde at den oprerer med jeg'et som det faste og entydige cntrum i det poetiske univers, mens interaktionslyrikken, (fx F.P. Jac og Pia Juul), er dialogisk, flerstemmig, med brug af "fremmede ord" fra prosaen, talesproget og den sociale kontekst.

Den tidsmæssige afgrænsning har bogen til fælles med Lars Bukdahl: Generationsmaskinen, 2004, men helt anderledes teoretisk funderet og mindre polemisk end denne.

Et imponerende overblik og udblik, både tekstanalytisk og litteraturhistorisk, over dansk poesi lige nu og en tiltrængt "opblødning" af modernismebgrebet, hvor de to hovedspor, eller traditioner, ikke opfattes som hinandens modsætninger, men som ligeværdige, samtidige og interagerende med hinanden.

Læs hele vurderingen