Drømmen eller måneastronomi

Eventyrlig historie om drengen Duracotus, der bl. a. møder Tycho Brahe, der lærer ham dansk og astronomi. Han vender hjem til sin troldkvinde af en mor, der viser ham at dæmoner også ved en ting eller to om himmellegemerne. Men bare rolig, det hele er måske bare en drøm, drømt af Johannes Kepler? Til science fiction-entusiaster og videnskabshistorisk interesserede.

Bogen begyndte som en afhandling til forsvar for Kopernikus, noget der ikke var ufarligt i samtiden. Derfor iklædte Kepler den en fiktiv fortælling om en dreng, der oplæres af T. Brahe, hvorefter drengens mor og en dæmon fortæller om en passage til månen Levania og dens indbyggere. Bogen, der har autobiografiske elementer, blev udgivet posthumt i 1634 af Keplers søn, efter at Keplers mor, pga. tidligere udgaver af bogen, blev anholdt på anklager om hekseri, som Kepler måtte tilbagevise med en række fodnoter til bogen (ikke medtaget her).

En fantasifuld fortælling om, hvordan jorden kan se ud fra månen. Den blander det spekulative og xenobiologiske med det faktuelt astronomiske. Bogen starter abrupt og trækker linjerne op i en interessant fortælling, der hurtigt glider over i en gennemgang af spekulativ astronomi, der nok vil lade de fleste tilbage.

I Plutarchs "De facie in orbe lunae", optræder der en tilsvarende skikkelse ved navn Duratocus. Anden tidlig science fiction om månerejser kan læses i fx Bergeracs Rejsen til månen og Rejsen til solenRejsen til månen og Vernes Rejsen til månenI Plutarchs "De facie in orbe lunae", optræder der en tilsvarende skikkelse ved navn Duratocus. Anden tidlig science fiction om månerejser kan læses i fx Bergeracs og Rejsen til solen og Vernes .

Read the full assessment