Books / fiction for children / roman

Du er sej, Karoline!


Description


11-årige Karoline keder sig i sommerhuset, indtil nabohusets børn dukker op. En dag ser de nogle mystiske mænd snige sig rundt, og samtidig hører de om alle tyverierne fra sommerhusene.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 7. May 1997

By

By

Ulla Harne

d. 7. May 1997

Rigtig pigebog, som handler om veninder, forældre, sommerferie og drenge tilsat en hel del krimi-spænding. Karoline er på ferie på Djursland sammen med sine forældre. Hun skriver breve til veninden, som blev syg og ikke kom med på ferieturen. Karoline bliver gode venner med børnene i nabohuset, og sammen leger de detektiver og opklarer en sag om sommerhustyverier. De har det rart og bliver oven i købet rost af den rare politimand. Bogen i jeg-form skildrer lidt snakkende og omstændeligt en ganske almindelig 10 -11 årig piges tanker og følelser på en måde, som nok skal fange de jævnaldrende piger. Den er forholdsvis let læst og kan bruges til både selvlæsning og oplæsning for de 9 -11 årige piger, som godt kan lide en hverdagshistorie med spænding, der ikke bliver værre, end det er til at holde ud. Den søde forsidetegning af den kvikke Karoline antyder både pigebog og spænding, og den lyserøde bagsidefarve skal nok holde drengene væk.


The libraries' assessment

d. 7. May 1997

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 7. May 1997

En ferie i et sommerhus på Djursland er rammerne om denne lille velfortalte historie om 10-årige Karoline og hendes to nye venner, Hans-Peter og Maria, - en jegfortælling, der ind imellem er formet som breve til Tilde, der skulle have været med. Der er en fin sommerstemning i beskrivelsen af naturen og vejret, ligesom forholdet børnene imellem lige er til at leve sig ind i. Hans-Peter vil gerne lege detektivlege, men pludselig bliver legen alvor. Børnene får færten af en tyvebande, der bruger eneboeren Lars' skur som skalkeskjul, og de kan ikke vurdere, hvor farligt det er at blande sig. Denne del af bogen giver børnene og læserne den eftertragtede spænding, og selv om børnenes medvirken i opklaringen kan virke lidt overophedet, er det alligevel en acceptabel affære i et realistisk tegnet miljø. Det er en bog til fritidslæsning omkring 5. klasse, der også omkring Lars opbygger en børn- voksen relation, som er en eftertanke værd, nemlig når børn oplever umiddelbart og frigjort af fordomme og sladder.


Specialpædagogik

Årg. 18, nr. 2 (1998)

By

By

Ib Nielsen

Årg. 18, nr. 2 (1998)