Norske Kim Hiorthøy har skrevet en række korte historier, der fra et realistisk udgangspunkt tager en absurd og surrealistisk drejning. Til læsere, der ønsker humoristiske historier.
Denne samling kortprosa, som udkom i Norge i 2002, er en perlerække af absurde små historier, som især kredser om mænd, parforhold og ensomhed i et bymiljø. Nogle er humoristiske, andre meget melankolske. Fx en hvor manden citerer Alistair MacLean midt i en parforholdskrise, en anden hvor sød musik opstår mellem en forbipasserende mand og en ko på en mark. Enkelte af historierne har en kvinde i hovedrollen. Bogen er illustreret af sort/hvide tegninger med motiver i og omkring et socialt boligbyggeri.
Det er en fornøjelse at læse de små historier, som alle giver et overraskende smæk med halen. Blandingen af det hverdagsgrå og det fantastiske giver historierne den uforudsigelighed, der gør at man lige skal læse en mere. Bogen er fra 2002, og alderen kan nogle steder godt mærkes, da der er sket meget i mellemtiden, både samfundsmæssigt og på det teknologiske plan siden da. Trods det rummer historierne almene problemstillinger som, sammen med de surrealistiske twist, gør bogen relevant for en dansk læser i 2019.
Historier om mænd på skyggesiden finder man også i Jan Sonnergårds Radiator. De mere gakkede historier kan minde om noget Anders Morgenthaler kunne skrive.