Jakob Vedelsby er endnu ret ny som forfatter. Tidligere har han kun udgivet Himlen må vente (02/25); men han er til gengæld langt mere erfaren som journalist. Måske er det derfor, at han i mine øjne er bedre til at skrive end til at styre en fortælling. Du og jeg er en ren fornøjelse at læse, velformede sætninger, der er lette at læse og ofte særdeles udtryksfulde. Men for at være helt ærlig ved jeg efter endt læsning ikke helt, hvilken fortælling, det er, jeg har læst. Et yngre par møder hinanden nær havnen i København og drager ret snart efter sammen på en længere ferie i London. Men efter ca. 14 dage kommer de væk fra hinanden på en undergrundsstation, og derefter ses de ikke igen, før han sidder ved hendes hospitalsseng et halvt år senere. Han har tydeligvis haft erfaringer med psykiatriske sygehuse i mellemtiden - i øvrigt også med politiet, som faktisk har udvist ham af England og forsøgt at følge ham til et fly - men mod slutningen er det hende, der har været syg ... Kærlighedshistorien er smuk og overbevisende, men sygehistorierne har jeg ikke forstået endnu. Jakob Vedelsby kan meget, og jeg tror, han om et par romaner bliver endnu bedre.