Titlen angiver fint indholdet. Gerald Durrell har virkelig Dyr på hjernen. Fra bøgerne og TV serien om Korfu-tiden kender vi ham som indsamler af alle slags dyr. Nu er han en 19-20 år, tidenlige efter krigen, og han får job som dyrepasservolontør på Whipsnade, London Zoo's landfilial. Her har han oplevelser med: Luskede løver; Snøftende tigre; Pjankede isbjørne; Fjantede gnuer;Syngende bjørne; Hovne kameler, som bogens kapitler hedder. Udover dyreoplevelserne er der også nogle forrygende scener fra middage og biografture med direktøren, Kaptajn Beale. Muntre, sikkerttræffende portrætter af de dyrepassere, han kommer i kontakt med. Det er altid dejligt at læse en velskreven og sjov, ja hyggelig bog, lysende af kærlighed til mennesker og dyr. Med muntre,latterboblende episoder og med fornuftige ræsonnementer. Til alle, der går efter en god historie om dyr - også velegnet til det opsøgende arbejde. Udmærket oversættelse.