Den rumænskfødte forfatters nyeste bog er fremragende og forfærdelig læsning. Hendes billedrige og suggestive sprog danner en stærk kontrast til den afmagt og angst, bogen giver udtryk for. Man følger en gruppe studerende, der er på kant med Ceaucescu-styret i Rumænien. Den kvindelige, unavngivne fortæller og 3 mandlige medstuderende har i al uskyldighed fattet interesse for forbudt litteratur og bliver på skift indbragt til forhør hos det hemmelige politi, Securitate. Efter afsluttet eksamen spredes de ud i landet, men fortsætter med at skrive breve til hinanden, hvor de i en barsk humoristisk tone beskriver de grufulde forhold. Securitate omgiver dem med politispioner og forsøger på alle måder at få dem til at bryde sammen og "forsvinde" (=begå foragteligt selvmord). Bogen skildrer et samfund, hvor næsten al moral er ophørt - nedbrudt af angst, håbløshed, fornedrelse og nød. Herta Müller tilhører det tysktalende mindretal i Rumænien; hun udrejste i 1987 til Tyskland og der er uden tvivl en stor grad af selvbiografisk stof i denne roman. Den kan formidles på linje med hendes tidligere bøger, som kredser om de samme temaer. Det er på alle måder en bog, man ikke slipper så let.