Meget velskreven roman med et sprog der vil udfordre læserne og som kan være vanskelig tilgængelig.
Under Ceausescus diktatur fortælles om landsbybeboere som gennem flere år må betale magteliten for deres udrejsetilladelser med landbrugsvarer og sex med deres døtre. Menneskenes samvær er fyldt med pinefulde grovheder, gemenheder, fornedrelse og afstumpethed, der skyldes krigens voldelige lidelser, en omfattende fattigdom og angst for regimets undertrykkelse og det hemmelige politi. Herta Müllers meget lyriske sprog er skrevet i korte, koncentrerede og lakoniske sætninger med et suggestivt og mærkeligt billedsprog. Gennem de eksistentielle og sproglige refleksioner antydes en menneskelig opløst virkelighed, som er så rystende, forfærdelig, rå og vulgær, at den kun vanskeligt lader sig beskrive og åbenbare sprogligt.
Herta Müller (f. 1953) tilhørte det tysksprogede mindretal i Rumænien under diktatoren Ceausescu. Denne roman udkom i 1986 og heri indgår, ligesom i mange af hendes øvrige værker, erindringsstof fra hendes eget liv i Rumænien. Hun forlod landet i 1987 og flyttede til Berlin, hvorfra hun fortsatte sit forfatterskab. Hun har modtaget mange litterære priser og fik i efteråret 2009 Nobelprisen i litteratur.
En barsk og krævende læseroplevelse med blændende sproglige beskrivelser af en menneskelig meningsløshed, ondskab og forråelse.