"Klangene i [Kaitlyn Aurelia Smiths] musik er hendes helt egne. Og de er varme og fyldige. "Ears" tilbyder os en psykedelisk farvet electronica lejlighedsvist udbygget med traditionelle instrumenter.I et formfuldendt gadekryds mellem noget arkaisk og noget samtidigt. Hendes evne til at få maskinellet til at synge menneskets højsange og så samtidig hendes vink tilbage i tid, til kirkeorgel og -kor, folkemusik, psychedelia, kompositionsmusik (tværfløjte, saxofon), jazz (saxofon). Enya og Mike Oldfield dukker op i erindringen, ligesom Terry Riley/Steve Reichs pulse-kompositioner, James Holdens manende stemninger og den tidlige Laurel Halos vokal-electronica. "Ears" er en pastoral afsøgning af elektronikkens sanselighed, fingre, der glider gennem magnetiske markers korn, svømmetag i kobberåer. Så utvungent smukt".