Books / fiction for children / roman

Edsbryderen


Description


Tvillingeparret Josh og Sophie har valgt hver sin side. Josh tror ikke på Flamel-ægteparret og har derfor valgt at holde sig til Dee, der vil skabe en ny verden - selvom prisen er høj og grusom. Sophie står tilbage med det fysisk svækkede Flamel-ægtepar og mangler stadig at finde en udødelig, der kan lære hende den sidste magi.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Jan. 2012

By

By

Vera Hollerup

d. 31. Jan. 2012

Denne bog henvender sig til yndere af moderne fantasy, der gerne inkorporerer moderne fænomener i handlingen som fx tidsrejser, andre science fiction-elementer og utraditionelle gensyn med historiske personer. Bogen kræver en del viden af læseren og sigter primært mod målgruppen fra 12 år og opefter. Bogens forside antyder kraftigt, at læseren kan forvente mystik og spænding. Bogen er desuden femte bind i serien Den udødelige Nicholas Flamels hemmeligheder og formodes derfor kendt af mange fantasy-fans.

Tvillingeparret Josh og Sophie trænes i elementær magi og jagter gennem diverse skyggeriger. De har valgt hver sin side, og Josh har valgt at følge med Dee, som vil skabe en ny verden, der efter hans mening er den bedst tænkelige, men prisen er høj og grum. Sophie er ladt tilbage med det stærkt svækkede Flamel-ægtepar. Men hun mangler stadig at finde den sidste udødelige, der kan lære hende den sidste elementærmagi. Det er en meget spændende og velskrevet bog. Men det lidt komplekse handlingsmønster og de mange involverede personer gør, at man er nødt til at have læst de tidligere bind først. Bogens idé med at lade historiske og mytiske personer optræde i handlingen er sjov og velfungerende.

Bogen har mindelser om fantasy-serien Lampens børn, der også handler om et tvillingepar af begge køn, som flintrer fra den ene verdensdel til den anden og deltager i livsfarlige eventyr.

Det er en intelligent og velskrevet spændingsbog med nogle gode og levende beskrivelser af både mennesker, væsener og lokaliteter.