Books / fiction for children / roman

Vogtersken


Description


Fantasy. Tvillingerne Sophie og Josh er kommet væk fra deres læremestre, ægteparret Nicholas og Perenelle Flamel. Tvillingerne befinder sig nu 10000 år tilbage i tiden i den mytiske oldtidsby, Danu Talis, hvor de skal finde ud af, hvem der er venner, og hvem der er fjender.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2012

By

By

Vera Hollerup

d. 26. Nov. 2012

Denne bog henvender sig til yndere af moderne fantasy, der gerne inkorporerer moderne fænomener i handlingen som fx tidsrejser, gensyn med historiske personer og mytologiske begivenheder. Bogen kræver en del viden af læseren og sigter primært mod målgruppen fra 12 år og opefter. Bogens elegante og stiliserede forside antyder kraftigt, at læseren kan forvente mystik og spænding. Bogen er desuden sjette og sidste bind i serien Den udødelige Nicholas Flamels hemmeligheder og formodes derfor kendt af mange fantasy-fans.

Tvillingerne Sophie og Josh er atter sammen. Men de er nu totalt adskilt fra deres læremestre, ægteparret Nicholas og Perenelle Flamel. De er blevet sendt 10.000 år tilbage i tiden til den mytiske by, Danu Talis. Flamel-ægteparret er nu i San Francisco, hvor der er endnu en opgave, som skal løses, og tiden er knap. Det er en meget spændende og velskrevet bog. Det lidt komplekse handlingsmønster og de mange involverede personer gør, at man er nødt til at have læst de tidligere bind først. Bogens idé med at lade historiske og mytiske personer optræde i handlingen er sjov og velfungerende.

Bogen har mindelser om fantasy-serien Lampens børn, der også handler om et tvillingepar af begge køn, som farer gennem tiden fra den ene verden til den anden og deltager i livsfarlige eventyr.

Det er en intelligent og velskrevet spændingsbog med nogle gode og levende beskrivelser af både mennesker, væsener og lokaliteter samt en overraskende og tilfredsstillende slutning.