Ego'ets transcendens : skitse til en fænomenologisk beskrivelse

Ego'ets transcendens er Sartre's første filosofiske værk, udgivet i 1936, og det udgør, sammen med L'lmaginaire (1940) og Esquisse d'une théorie des émotions (1939) hans væsentligste bidrag til en fænomenologisk psykologi. Til trods for at Sartre benytter sig af en beskrivende fænomenologisk metode, som han har lært af Husserl, og til trods for at han her har sat sig for at beskrive en særlig form for bevidsthed, som er påvirket af Husserl, er det dog meget tydeligt, at han her dels nærmer sig Heidegger, dels i sin kritik af Husserl er på vej mod en personlig og radikal revision af Husserl. Det, der i dette tidlige essay af Sartre måske er mest forbløffende, er at han allerede på dette tidspunkt - længe inden et egentligt politisk engagement - tydeligt peger frem mod sin senere marxisme. I modsætning til de store filosofiske værker er dette essay - som er glimrende oversat - skrevet i et sprog, der er præget af betydelig mere verbal målehold og præcision.

Læs hele vurderingen