Et stykke danmarkshistorie, der af gode grunde er blevet glemt, bliver her levende og rystende. Fra 13 år.
I Godthåb udnævnes den enlige sygeplejerske Rigmor Gertsen i 1952 til forstander for et børnehjem under den danske stat. Opgaven er at modtage og udsluse 16 grønlandske børn. De har været i Danmark i et år for at lære dansk sprog og kultur. Eksperimentet gik ud på, at disse børn skulle være forbillede for grønlandske børn og medvirke til at udvikle Grønland fra fattigdom og den primitive samfundsform. Debutanten Louise N.D. Friedberg har tidligere lavet den barske børnenovellefilm Blodsøstre.
På grundlag af dette mørke stykke danmarkshistorie beskrevet i Tine Brylds dokumentariske bog fortæller filmen i fiktiv form den stærkt følelsesladede historie om børn, der bliver skilt fra familien og delt mellem to kulturer. Tematisk har den klare paralleller med den australske Rabbit proof fence om et tilsvarende eksperiment med børn af aboriginere, der blev søgt gjort australske.
Filmen starter ved børnenes hjemkomst til Grønland, hvor de oplever at deres egen familie ikke forstår, hvad de siger. Det rystende ved det kyniske eksperiment er børnenes skæbner. De skildres i adskillige hjerteskærende, lavmælte, men gribende scener, hvor deres frustrationer og splittethed fremtræder med al tydelighed. Den politiske baggrund træder i baggrund til fordel for vedkommende skildringer af børnene, ligesom Gertsen, fint spillet af Ellen Hillingsø, og hendes vaklende tro på eksperimentet, står stærkt.