Til læsere af klassisk lyrik der har den kulturelle og litterære tradition med som en del af bagagen.
På trods af titlen er det ikke elegierne der dominerer i Søren Sørensens digtsamling, men derimod en anden af lyrikkens klassiske former: sonetten. For at være helt præcis 53 af slagsen, skrevet i den petrarkaske tradition. Ikke blot benytter Søren Sørensen i sine egne digte Francesco Petrarcas sonetform, han har også brugt en stor del af sit liv på at oversætte Petrarcas sonetter fra italiensk og netop udsendt en komplet udgave af hans hovedværk Canzoniere. Personer og steder fra den store middelalderpoets tekster dukker op mange steder i Søren Sørensens form- og traditionsbevidste digte. Samlingens fire dele spænder fra personlige refleksioner over natur og eksistens, over "poetikalske funderinger" til det store midterafsnit "Ude i verden" med rejseindtryk fra bl.a. Provence, Egypten og Italien. I alle tilfælde spækket med referencer til kunst, litteratur og mytologi, der sammen med den bundne form også er medvirkende til at give digtene et vist upersonligt og arkaiserende præg.
En fri og mere personlig fortolkning af sonetformen finder man i moderne dansk lyrik hos Inger Christensen, Klaus Høeck og Simon Grotrian.
Digtene er udtryk for en imponerende litterær traditionsbevidsthed, der sætter ting i perspektiv, men også bliver en forhindring for en mere umiddelbar og sansende tilgang til virkeligheden.