Dorthe Nors 2. roman foregår i et københavnsk kunstnermiljø af den mere rå slags, og handler om identitet, kunstnerisk såvel som personlig. Thomas er talentfuld billedkunstner, underviser på diverse tegnehold og er ved at brække sig over livet, og over kvinder især. Han bruger dem og føler så stinkende ubehag ved deres klæben bagefter. Heller ikke rent kunstnerisk kan han finde en vej og går derfor rundt i cirkler, indtil hans forsvundne lillebror Mikkel dukker op. Han har været ombord i det tyske autonome miljø, og man fornemmer snart at nogle fælles, ubehagelige minder binder de to brødres skæbner sammen. Og her spiller deres far, loge-stormester hjemme i Lemvig, en altafgørende rolle som den magtsyge, nazisympatiserende, men også svage person han var. Sammen må de to brødre tage opgøret med den nu afdøde far, som på forskellig vis udgør roden i deres livskriser. - Der er en rå, desperat og klaustrofobisk stemning i romanen, som givet vil afskrække nogle læsere. Den nærmest vrængende tone følges dog godt op i både personbeskrivelse og i sprogbehandling og retter sig især mod et yngre publikum.