"Albummet er flækket i to dele. Den første er rockpræget med orkesteret Tiggerne, og anden del er ambient med hjælp fra duoen Bremer/ McCoy. Første kapitel er bedst. Der er klasse over "Sand kærlighedshistorie", der blæser forbitrelsen væk og renser luften med et forløsende poprefræn. Ånden fra Jørgen Ingmann genoplives med frostklar guitarklang, og sangen har stemning af "Når lygterne tændes". En anden stjernestund er "Skønne spildte kræfter", som udvikler sig fra poetisk sukkende ballade til glitrende elektronisk poprock. Mødet mellem poesi og rock er mere stivbenet i "Bittersød natskygge". Den gnubber sig op ad Oasis-svajende rock, men der gives ikke los for supersonisk løssluppenhed, der kunne få pænheden til at krakelere og Wonderwall'en til at styrte sammen. Man savner strejf af vildskab a la De eneste to, det guldrandede samarbejde mellem Peter Sommer og Simon Kvamm. Anden del er for stillestående og søvndyssende. "Faret vild i den samme skov" er melodisk flad og imonotondvale. Og "Ny chauffør" klinger som en døsig singer/songwriter foran et lejrbål, der ikke vil fænge".