Books / fiction / roman

Embryon


Description


Hvorfor bebrejder 19-årige Jakobs mor ham, at hans bror døde da han var fire? Hvorfor er hans mor iskold og ude af stand til at elske ham? Og hvorfor vil hans mormor ikke fortælle ham om fortiden? Mødet med emo-pigen Lærke giver Jakob mod til at forsøge at opklare fortidens hemmeligheder. Men vejen frem mod en forklaring viser sig at være hård.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2015

By

By

Merete Trap

d. 21. Oct. 2015

Hvorfor har Jakobs mor aldrig kunnet elske ham, men kun bebrejde ham broderens død? En bror han aldrig nåede at møde? En tragisk, men også livsbekræftende fortælling om at være født med det formål at give knoglemarv til en syg bror. For voksne med interesse for etik, samt unge.

19-årige Jakob sidder på bagsædet af en politibil, da han har pisset på en grav. Men hvorfor? Jakobs første barndomsår var gode, han boede hos sin far, men efter faderens død kom han hjem til sin mor. Denne var iskold og ude af stand til at give ham kærlighed, hvorfor? Da Jakob møder Lærke bliver han forelsket, men han plages af usikkerhed og jalousi. Da moderen begår selvmord, kaster Jakob sig ud foran et tog men overlever, dog mister han en arm. Dette åbner endelig op for en forklaring på fortiden. Bogen er delt op i tre dele med titlerne "Embryo", "Fødsel" og "De første skridt". Kirsten Schmidt er præst og har senest udgivet Livets brød i Stoltenborg, 2007.

Hovedpersonen Jakob genfinder sig selv som menneske, igennem en slags genfødselsproces. Dette er én af mange gode symbolikker i en bog, hvor man mærker at forfatteren er præst, gennem de mange vigtige etiske problemstillinger. En udmærket bog om grænselandet mellem følelser og etik.

Der findes ikke mange bøger om det vigtige emne donorbørn eller designerbørn, men man kan fx sammenligne med For min søsters skyld af Jodi Picoult.