Emma, Esther og mig

Billedbogen indeholder en sød og hyggelig historie om, hvordan en plus en kan blive til mere end tre. På den første, spændt imødesete skoledag møder den lyse jeg-fortæller den mørke Esther, som hun tilbringer resten af dagen sammen med. I en rus af glæde og livslyst skejer de ud i dessertfrådseri på restaurant, udklædning og sminkning og vild dans i møblerne indtil mor kommer fra arbejde og vredt genopretter den vante orden. Historien er fortalt parallelt i tekst og billeder egnet til tæt oplæsning inden og omkring skolestarten, hvor den nemt kan blive afsæt for fortælling om egne tilsvarende oplevelser. For teksten, der er stille og ligefremt fortalt og sat i varierede liniegrupper indpasset omkring illustrationerne, virker på en underlig måde ufærdig - som en opremsning af hændelser uden afrunding, et oplæg til fabulering om, hvordan det siden gik det nyetablerede venindeskab. Fortællingen kan genkaldes i illustrationerne, der er varme, farvemættede oliekridtbilleder i varierede formater fra detaljerige malerier over hele opslag uden tekst til små vignetagtige billeder med tekst og meget hvidt omkring. De placerer historien i en tid med matrostøj, skolepulte og brosten i gaderne.

Read the full assessment

Vi er vist mange der synes, at Ilon Wikland hænger uløseligt sammen med Astrid Lindgren. Men at hun kan selv, viste hun i sin fantastiske og hjerteskærende bog Den lange, lange rejse 1995. Denne er en lidt tidligere barndomserindring, en glad og hyggelig en! Ilon Wikland fortæller om sin første skoledag - eller snarere om det, der fulgte efter. Hendes forældre hørte til de fortravlede udearbejdende, og desværre havde de overset, at skolen rent faktisk var startet. Men på denne Ilons første dag møder hun Emma, og med hende får hun en herlig efter-skole-dag med restaurationsbesøg, afprøvning af morens garderobeskab, make-up m.v. En dag fuld af indfald for to små særdeles kreative piger, der ikke levner Grynet meget efter. Men denne søde, lille historie fortælles først og fremmest i Wiklands velkendte illustrationer - som her har fået et ekstra skub med kraftige, sprudlende og glade farver. Det er pigerne, der er i centrum, og selvom det er en fortælling fra matroskjolernes tid, vil billedbogsbørn(piger) fra 4 år sagtens kunne leve med i Ilon og Emmas gøremål denne eftermiddag - og nok også misunde dem deres frihed og mangelen på pasningsordninger og overvågende voksne. Et par af illustrationerne antyder, at det foregår i Estland, hvor Wikland kommer fra, men det har ingen betydning for historien.

Read the full assessment