Books / fiction for children / rim

En af den slags dage


Description


Billedbog med rimet tekst. Alting går skævt den dag drengen får det forkerte ben ud af sengen. Mor og far er sure, læreren skælder ud og de store drenge mobber.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2001

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 29. Oct. 2001

Kraftfuld billedbog, der med energi og viljestyrke tager fat på det fænomen, vi alle kender, nemlig forheksede dage, hvor alt går galt. Fra det øjeblik, man sætter det forkerte ben ud af sengen vælter ulykkerne ned over én. I tilfældet her er det vores lille hovedperson, der starter med at få sæbe i øjnene, opdager at mælken er sur og sukkerskålen tom, og udelukkende møder sure voksne, der plager ham. Desuden er de store ondskabsfulde i skolegården, der står pigegymnastik på programmet i idrætstimen og den søde Johanne med det bløde hår vil ikke være kæreste. Sådan fortsætter det. Mange temaer slås an i denne katastrofale børnehistorie, der griber fat i den gode idé, at dele den elendighed, som alle læsere og medlyttere kan genkende, med nogen. Det kan også være rart for børn, der mærker ulykkerne komme i klumper, hvis man kan slå det hen med, at det nok blot skyldes en enkelt ulykkesdag. Billederne er herlige med deres enkle, kraftfulde udtryk og den markante brug af collagevirkninger. Historien er fortalt i en blanding af vers og prosa. Sproget er imidlertid noget tungt og langstrakt og versefødderne i digtene er ikke særlig smidige - versene er ikke rytmefaste nok til en slagkraftig oplæsning for børn i 5-8-årsalderen, der formodes at være modtagergruppen.


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2001

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 29. Oct. 2001

Julie Flansmose har i sin første billedbog både skrevet en rimet tekst og lavet en række markante billeder. Det er en stor mundfuld og især på tekstsiden halter det lidt. Ideen er ellers god nok. Hovedpersonen, en dreng, får det forkerte ben ud af sengen, og dagen udarter til lidt af et mareridt. Forældrene er sure og vrisne. I skolen skælder læreren ud, de store drenge mobber og Johanne vil ikke være kæreste med ham. Om aftenen bliver han smidt i seng, og først om natten - i drømme - bliver alting godt igen. Den ganske lange tekst består af rimede vers afbrudt af enkelte fortællende indslag. Teksten er imidlertid for lang og tung at læse, og uden den store iderigdom løfter den sig ikke i strømmen af rimede bøger. Opremsningen af alle katastroferne og andre negative oplevelser bliver en smule anstrengende og kedeligt i længden. Ill. er farvemættede med et markant, næsten voldsomt udtryk som understreger den truende og lettere aggressive stemning, men de rummer også humor og karikaturer som i visse tegneserier. Teknikken er varieret og byder bl.a. på kollager og s/h tegninger, men det er især de kantede, grotesk overdrevne personer, der tiltrækker sig opmærksomheden. Formidling fra ca. 5 år evt. til snak om stærke følelser.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 7 (2002)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 119, nr. 7 (2002)


Weekendavisen

d. 1. Feb. 2002

By

By

Ina Kjøgx Pedersen

d. 1. Feb. 2002