Bogen handler først og fremmest om forfatterens dybe depression, som ramte ham omkring 1980, da han var ca. 50 år gammel. Denne kostede ham både ægteskabet og arbejdet som præst. Han havde ellers haft embede i et kvart århundrede, fejret sølvbryllup og havde fem børn godt i vej. Forfatteren skildrer den hårde kamp i tiden efter sin psykiske lidelse og oplever det statslige behandlersystems fallit. Han var indlagt på psykiatriske hospitaler flere gange i 80'erne og oplevede senere distrikstpsykiatrien med lige så markant mangel på succes. Forfatteren endte med, sammen med en kvindelig medpatient, selv at kæmpe sig fri af depressionen. Bogen er en blanding af dagbogsoptegnelser, taler og prædikener gennem mere end 50 år, alle daterede. Foruden ovennævnte handler de også om forfatterens oplevelser i naturen som barn og voksen (han er jæger), desuden reflektioner over livets vilkår. Alt i et ligefremt og enkelt sprog, så bogen kan læses af alle interesserede, men især mennesker med pykiske lidelser inde på livet vil kunne finde håb og inspiration i bogen. Forfatteren er stærkt kritisk over for det offentlige behandlersystem for psykisk syge. Forord, indhold.