Ikke en særlig spændende dag. H. ligger i sengen med influenza, 38,4 og klistermund. Hans hjemmegående mor pyldrer, men ind imellem døser H., og så forvandles han til H. H. Dette er H.s andetjeg, som skyder skoleinspektøren under et oprør, som er missionær i Afrika, som er hos faderen på alderdomshjem og som sejler på en indisk flod mellem børnelig. H. H. er samfundets ondesamvittighed, som kommer langt omkring i en kalejdoskopisk række af små indslag i den kedelige influenza-histoxie. Reuters mening hermed må være at få sagt nogle sandheder om verden idag, men demange spredte indslag hindrer en dybdeboring i emnerne. Børnelig er ikke morsomme, den sarkastiske tone kan forvirre ungerne, er det skægt det her, for så er det ikke sjovt nok, eller er det alvor,for så er det ikke alvorligt nok. Klaus Albrectsens tegninger rummer måske forklaringen, for han ejer evnen til at være satirisk, det fænger, når han tegner, men Reuters talent er ikke så stortendnu. Det er også meget sværereat gøre det efter i en bog. Eksperimentet er ikke lykkedes fuldtud. H. afviser til sidst H. H. og nægter at lukke ham ind, efter en forklaring om at fantasien ikkemå tage overhånd, forstår man, at sygdommen har kulmineret. Reuters sprog er stadig nyt og skægt, replikkerne er også gode, så et par eks. til Reuter-fans i 6.-7. klasse kan vel forsvares.