Alice i Eventyrland

M. Boisen, Albert & Leth, F. Berliner og sidst Eigil Søholm i 2000 er blandt de, der har oversat Alices tur gennem kaninhullet til dansk. Leonora Christina Skov er sidste skud på den stamme, og skal Carrolls nonsensfortælling stadig kunne sælges til børn i dag, kan det simpelthen ikke gøres bedre. Oversættelsen sprudler af energi og sans for sproglige finurligheder, den er frisk og nutidig og - frem for alt sjov! L.C. Skov har ikke bibeholdt Mogens Jermiin Nissens digte, som flere af de andre udgaver har, men valgt helt nye sange, som Alice kan kludre i, og både "Den danske sang...", "Mariehønen Evigglad", "Jeg ved en lærkerede" og "Jens Vejmand" får en tur gennem hendes velsmurte digteriske vridemaskine. Det er rigtig flot og ret morsomt, ikke mindst for en voksen oplæser, som samtidig kan benytte lejligheden til at introducere lidt af den danske sangskat for tilhøreren. Desværre følger Martine Nordvigs sort/hvide tegninger slet ikke samme humoristiske linje, hendes stil er efter min mening både for stiv og voksen. Derfor er Alice i Undreland (Søholm) med Helen Oxenburys tegninger stadig den flotteste og mest helstøbte udgave. Men den stædige, selvretfærdige Alice har fået et nyt liv i selskab med Skov, og det er blevet væsentlig sjovere at læse om. Først og fremmest til oplæsning med start fra ca. 8 år.

Read the full assessment

Denne Alice-bog er oversat til dansk af Mogens Boisen efter en forstudie fra 1865. Elfelts udgave fra 1957 er oversat fra en senere, fyldigere udg. Teksten er lettere end i 1957-udg., fordiM.B. har fordansket ord og vendinger, eng. ordspil er også udeladt, men desværre er de herlige scener som f.ex. det tossede teselskab og den besynderlige hertuginde med grisebarnet heller ikkemedtaget her. Sceneskiftene kan derfor forekomme ret pludselige. Vibeke Stybe har bag i bogen skrevet om de 2 Alice-bøgers tilblivelse. Nyudgivelsen er dog stadig en herlig nonsensfortælling. Manhar forsynet klassikeren med nye ill. af Lilian Brøgger. Disse er besynderlige, hemmelighedsfulde og slørede udført. De understreger det mystiske og drømmeagtige i teksten. De er særprægede, menvil vel aldrig for voksne blive de rigtige Alice-ill., de vil vedblivende være de gl. John Tenniel-tegninger. Velegnet til oplæsning fra ca. 8 år. Selvlæsning fra ca. 10 år.

Read the full assessment

Denne udgave af den berømte engelske børnebog "Alice in Wonderland" er oversat af Mogens Boisen, der er en flittig og anerkendt oversætter af voksenlitteratur. I et efterskrift gør hanopmærksom på, at en direkte oversættelse ville kræve kendskab til datidens England og beder læser og lytter være overbærende med mangler. Det er ikke så svært. Sproget er lidt gammeldags, som detbør være, men det er godt dansk, der vil fungere ved oplæsning. Vibeke Stybe fortæller i et afsnit for voksne om forfatteren og hans værk. Heraf fremgår at den foreliggende udgave er oversat fra etsåkaldt urmanuskript. Derfor savnes blandt andet afsnittet om det tossede teselskab. Det kom til i en senere og fyldigere udgave, der dannede grundlag for både Kjeld Elfelts oversættelse og EvaHemmer Hansens gendigtning. Den burde Mogens Boisen også have haft at arbejde efter. Lilian Brøggers farvestrålende og surrealistiske illustrationer tolker på udmærket måde fortællingensfantastiske og drømmeagtige indhold.En god oplæsningsbog for de 5-8 årige; men næppe egnet til selvlæsning.

Read the full assessment

Lisbeth Zwerger har før illustreret en række af Grimms eventyr udgivet fra 1981-84 på forlaget Centrum, udvalgte H.C. Andersen eventyr i 1991, Til Uglspil også fra 1991 og Noahs Ark fra 1997. Hendes spændende og lidt urovækkende illustrationer til denne udgave af Alice i Eventyrland bærer flot igennem og er indarbejdet virtuost i teksten. 12 af dem fylder en hel side – hver især et spændende surrealistisk kunstværk. "Og hvad er der ved en bog," tænkte Alice, "uden billeder...?" Franz Berliner har valgt at oversætte teksten så tæt op ad den engelske original som muligt, hvilket gør bogen vanskelig tilgængelig som selvlæsning, men som gør den velegnet til kvalificeret oplæsning. De markante digte er medtaget i Mogens Jermiin Nissens oversættelse fra 1957. Gyldendal udsendte i 1997 en udgave med Kjeld Elfelts danske oversættelse, som også er brugt i Forums udgave fra 1993, dog bearbejdet af Hanne Leth og Jørn E. Albert. Lillian Brøgger illustrerede i 1982 med Mogens Boisen som oversætter en udgivelse på Mallings.

Read the full assessment

Det er en flot udgave af Alice i Eventyrland. Lisbeth Zwerger har illustreret udgaven med helsides malerier og mange små frilagte illustrationer anbragt på de fleste af tekstsiderne. Hun går ud fra de kendte motiver, men maler dem i sin egen personlige stil og med sin egen tolkning. Illustrationerne er malet i klare, dæmpede farver. Alle er de udtryksfulde, levende og udstråler noget af den nonsens-atmosfære, romanen indeholder. Teksten, sat i en stor åben sats, giver sammen med illustrationerne et harmonisk layout. Franz Berliner har oversat teksten udmærket. Hver oversættelse af et værk rummer nuancer, men der er ikke afgørende forskelle mellem de nedennævnte værker og denne udgave. Mogens Boisens oversættelse fra 1982 på Mallings forlag fordansker fx navne, hvad Franz Berliner ikke gør. Men der er forskel i omfanget af udgaverne. Gyldendals udgave (6. udg. 1992), der også indeholder Bag spejlet og Klematis' udgave svarer indholdsmæssigt til hinanden. Forums udgave fra 1993 med Tony Ross' illustrationer og Mallings udgave fra 1982 med Lilian Brøggers illustrationer udelader kapitler og i nogle medtagne kapitler udelades afsnit. Det er en herlig klassiker, velegnet til højtlæsning i familien skød og til selvlæsning fra 11 år.

Read the full assessment

Ny udgave af den kendte klassiker med illustrationer fra 1966 af Tove Jansson. Et elegant supplement og en bog, der kan læses op fra 6 års alderen.

Jeg har altid syntes, at historien om Alice er sært ensom og næsten ondskabsfuld. Stakkels Alice, der falder ned i et kaninhul, vokser og krymper, svømmer i sine egne tårer og møder talende dyr og levende spillekort, som stort set alle tager uvenligt mod hende. Bogen er nu ikke uden humor og hele den groteske historie er stadig fascinerende. Her er den oversat af Birgitte Brix, som også oversatte en udgave i 2009. I forhold til de to udgaver jeg har kunnet sammenligne med, er hendes oversættelse sprogligt strammet op og og gjort mere nutidig og mundret. Mumitroldenes mor har illustreret i en stil, der minder meget om hendes anden produktion. Det er en blanding af s/h stregtegninger i en fin og spinkel streg og større blidt, farvelagte smukke og næsten drømmende billeder, som har noget japansk enkelt over sig. Jeg synes, de passer rigtigt fint til bogens fabulerende univers.

Bogen er kommet i en del udgaver, hvor jeg har haft Tony Ross udgaven fra 1993/39 og John Tenniels udgave fra 1997/49 at sammenligne med. John Tenniels er de originale illustrationer i farver, mens Tony Ross er sig selv i en vild og humoristisk udgave. De er fra hver deres ende af skalaen, kan man sige, og Janssons lægger sig op ad den traditionelle ende.

En smuk og mundret udgave i en lækker finish, og en bog som i hvert fald vil tiltale litteraturnørder.

Read the full assessment

Den kendte børnebogsforfatter og ikke mindst -illustrator har her bundet an med de gamle klassikere. Selv var han som barn fascineret af personerne i Carroll's bøger, mens han fandt tekstengammeldags og vanskelig. Her råder han bod på dette ved at omskrive og forkorte teksten, så den kan forstås af mindre børn. Og så er bogen blevet gennemillustreret med hans egne groteskefarvetegninger, som både underbygger teksten og, lige så tit, fortæller videre og fortolker. Den foreliggende oversættelse bygger dels på Ross ' bog og dels på den danske oversættelse af KjeldElfelt med Mogens Jermiin Nissens digte. Alice i Eventyrland og Alice bag spejlet er her udgivet i to selvstændige bind, men de skal stadig læses i den rigtige rækkefølge. Jeg synes forkortelsen erlykkedes over al forventning. Bøgerne er morsomme og sære, som de skal være, og atmosfæren fra den gamle bog er bevaret. Som dansker glæder man sig også bevarelsen af digtene. Tegningerne erustyrlige i Ross ' særlige streg, ogman både genkender fra den gamle bog og finder nyt. Dette er ikke en erstatning for den oprindelige bog, skriver forfatteren, men jeg tror, det er den, der forfremtiden vil blive læst højt for danske børn. Anvendelig til læs-højt-hylderne til de 6-10-årige.

Read the full assessment

Lewis Carrolls mere end 100 år gamle charmerende leg med tid, dimensioner og moralske begreber udsendes her i en billedbogslignende udgave. De farveglade illustrationer, som ganske vist er morsomme; men som også med deres stærkt varierende krav til plads og baggrund skaber et uroligt lay-out, henvender sig formodentlig til mindre børn. Samtidig må det slås fast, at det nok, efterhånden som årene er gået siden udgivelsen af Maries Hændelser i Vidunderlandet, er blevet stadig tydeligere, at fortællingen nok så meget henvender sig til voksne. Nærværende gendigtning præges som sine seneste danske forgængere af originalens sindrige sætningskonstruktioner, mange parentetiske bemærkninger samt sjove, men indviklede ræsonnementer og ordkløverier. Også originalens krav om et reelt forhold hos læseren til den engelske nonsens-tradition er usvækket. Måske beregnet til oplæsning; men den voksne oplæser vil nok more sig mere end den mindreårige tilhører - og samtidig tænke med vemod på JohnTenniels illustrationer, som bl. a. prydede den første engelske udgave og også en ældre dansk. (Se iøvrigt venligst lektørudtalelsen til Andersen, H. C: Eventyr. Ilustreret af Janet & Anne Grahame Johnstone).

Read the full assessment

Fortællingen er oversat mundrapt og i et sprog, som er velegnet til oplæsning, versene har måske ikke samme elegance som Jermiin Nissens, men til gengæld er den oprindelige idé med at lave travestier over tidens populære sange overført til danske do. Kun en enkelt afvigelse fra originalteksten er bemærket i gartnernes omtale af rosenbuskenes farver. Illustratoren har taget inspirationen til deres Alicefigur i forfatterens egne skitser, men resultatet er blevet en veldrejet dukke fra 70-erne, der i perspektivløse kulisser ikke lever op til tekstens charmerende atmosfære.

Read the full assessment

Denne utroligt smukke nyoversatte og ikke mindst nyillustrerede udgave af en af børnelitteraturens største klassikere ligger meget tæt op ad originalen i sprogtone og stemning og kan formidles til børn fra ca. 7 år.

Teksten er en uforkortet oversættelse, der fint fanger Carrolls egen lidt prosaiske tone midt i galskaben, og Robert Ingpen, der foruden en bred vifte af billedbøger også har nyillustreret en række klassikere heriblandt Peter Pan og Wendy og Vinden i piletræerne, lægger sig tæt op ad John Tenniels illustrationer, men dog med sin helt egen æstetik, der understreger både det klassiske og det meget livfulde i historien.

På dansk findes allerede en del udgaver. Den, der sammen med denne ligger tæt op ad originalen er Elfeldts oversættelse med de oprindelige illustrationer af John Tenniel med senere farvelægning. Eigil Søholms gendigtning med Helen Oxenburys tegninger går trods formatet lidt længere ned i alder og er nok lidt mere nutidig end klassisk. Tony Ross har forkortet og illustreret i sin helt egen gale stil, der også er for de lidt yngre, mens Mogens Boisens oversættelse med Lilian Brøggers helt specielle tegninger udfolder surrealismen for et lidt ældre publikum. Leonora Christina Skovs livfulde genfortælling med Martine Norings sort-hvide tegninger henvender sig også til den ældre del af målgruppen.

Det er en meget smuk og klassisk udgave af eventyret, som med sin tidløshed nok vil ende med at blive "udgaven" ved siden af den originale med John Tenniels illustrationer.

Read the full assessment

Alice i eventyrlanland er typisk en bog, som de fleste kender uden nødvendigvis at havelæst den. Og selvom den stadig kan læses som en fantastisk nonsenshistorie, der er akkurat så ulogisk som vores drømme, så er det i høj grad også en bog for voksne litteraturnørder, der sætter pris på at vide hvilke digte af Coleridge, der parodieres hvor og hvornår. Denne udgave udsender klare gavebogssignaler med sit flotte, glittede papir og behagelige, store skrift, for ikke at glemme de nymalede illustrationer, der bygger på Tenniels originale og næsten, men altså ikke helt, urørlige klassiske pennetegninger. Oversættelsen er den gamle velrenommerede af Kjeld Elfelt, hvor Mogens Jermiin Nissen har oversat digtene. Hvis en af gamle Spectrum/Gyldendal-udgaver med de originale sort-hvide illustrationer, som udkom flere gange mellem 1946 og 1977 står og ser trist ud, så kunne det være at nærværende udgave kunne lokke et par forældre og børn indenfor. For Carrolls klassiker lykkes nok bedst med en engageret oplæser og et eller flere tænksomme børn som tilhørere.

Read the full assessment

Alice i Eventyrland er en af de konstant fascinerende bøger vekslende generationer kan finde nye indgange til. Forrige udgave er fra 1992, en bearbejdning af tegneren Tony Ross, der i sin version sprogligt og illustrativt tilpasser Alice til en yngre målgruppe. Denne nye udgave er en oversættelse af den originale tekst og for første gang med de oprindelige illustrationer i farver. Under læsningen er det let at forstå, hvorfor bogen har opnået klassikerstatus. De tilsyneladende overdimensionerede, men paradoksalt menneskelige reaktioner, handlinger og følelser der kommer til udtryk i bogens groteske, surrealistiske univers lægger både en overraskende vinkel til en sprælsk, morsom historie og en tidløs kritik af de normer, dogmer og faste mønstre vi mennesker underlægger os. Og både den vanvittige handling og ikke mindst de spøjse personer og deres samtaler sørger for at læseren fastholdes undervejs. Illustrationerne klæder historien godt, kun i Alice fornemmes det tidstypiske fra den oprindelige version. Lækker papirkvalitet, flot hardcover og omslagsillustration foruden bogens status som klassiker placerer udgivelsen som et naturligt tilbud i skolebiblioteket for voksne og børn, der holder af uventede vinkler på virkeligheden og sprogligt trylleri.

Read the full assessment

Tre børnebogsklassikere genfortalt og nyillustreret til hyggelig højtlæsning. Tag med Muldvarp og venner på eventyr i "Vinden i piletræerne", følg med i "Bror Kanin" og hans drillerier eller kom med "Alice i eventyrland" og drik te hos den skrupskøre Hattemager. Oplæsning for 5-9 år.

I "Vinden i piletræerne" følger vi livets gang langs floden og de fire venner, Mulvarp, Rotte, Grævling og Tudse. Originalen er skrevet af Kenneth Grahame i 1908, nu genfortalt af Michael Bishop. "Bror Kanin" indeholder 16 små historier om en fræk og drillesyg kanin. De er oprindeligt skrevet af Joel Chandler Harris i 1880, her genfortalt af Rene Cloke. Endelig er der Lewis Carrolls "Alice i eventyrland" fra 1865, hvor Alice følger efter den hvide kanin og kommer ud på et forunderligt eventyr. I denne udgave genfortalt af Jane Carruth. Alle tre historier er illustreret af Rene Cloke. Indbundet i format 20x26 cm.

Tre udgivelser, alle gennemillustrerede med fine akvareller, der i stil og stemning ligger i tråd med illustrationer i børnelitteratur udgivet omkring 1900-tallet. Genfortællingerne er sket i respekt for de originale forlæg. For eksempel er der i "Alice i eventyrland" inkluderet flere af sangene.

Læs også Peter PlysDe samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner (Komplet samling) eller De samlede eventyr om Peter Kanin og hans vennerLæs også Peter Plys (Komplet samling) eller .

Read the full assessment