En døende er også et menneske

Bogen beskriver et terminalt sygdomsforløb og relevante faktuelle forhold i forbindelse med dødsfald. Målgruppe: syge, pårørende/efterlevende, personale/studerende i sundhedssektoren - fokus er på systemets bureaukratiske træghed.

Lone går til lægen med smerter i hoften, et år senere er hun død af lungekræft. Den lange ventetid på diagnosen beskrives i hendes dagbog, tiden før og efter fortælles af hendes mand til en journalist, der har redigeret bogen. Lones sag kører trægt og bureaukratisk, 3 navngivne sygehuse og et antal navngivne læger klandres for ineffektivitet, og læseren sidder tilbage med indtrykket af en frustreret ægtemand, der stadig kæmper med de mange skuffelser. Bogen rummer også faktuelle afsnit om palliation, arveret, bedemandsvirksomhed m.v. Sidstnævnte er de mest velskrevne, mens de personlige afsnit bærer præg af sorg og vrede mod mange dele af systemet og har en del sproglige fejl.

Vi har mange sygehistorier, de svinger meget i kvalitet og evt. appel til andre end de involverede personer. Denne falder i to dele, der ikke virker helt harmonisk sammenskrevne. Den påpeger det offentlige sundhedsvæsens ineffektivitet anno 2009 og fremhæver privathospitalerne.

En noget blandet landhandel af personlig kærlighedshistorie, terminal sygdoms- og sorgforløb, vrede mod en ineffektiv sundhedssektor (flere navngivne personer i Region Sjælland bør have røde ører!), samt en række faglige afsnit om palliation, arveret og andet nyttigt i forbindelse med dødsfald.

Read the full assessment