En kvalitetsbog med både en stærk fortæller, et familiedrama med et stræk tilbage til 1930'ernes spanske borgerkrig, der ved god formidling har et potentiale primært hos det modne publikum til kvalitetslitteratur.
Den kendte spanske dramatiker (f. 1932) er mest kendt for en række anarkistiske dramaer opført i 1960'erne. Han blev opfattet som en kontroversiel person i Francos Spanien og måtte rejse til Frankrig. Bogen er en erindringsroman om hans far, der var løjtnant i Spaniens hær, da Francos oprørstropper arresterede og dødsdømte ham i 1936. Faren flygter fra fængslet, men forsvinder uden nogensinde at give livstegn. Moren er bitter og fordømmende og beklager sig over situationen. Da Fernando er 15 år, finder han en kasse på pulterkammeret med et brev, der indikerer, at den Franco-tro mor måske har angivet faren. I en kombination af kronologisk erindring og flashbacks til begivenheder og dialogfragmenter med moren, som han har et anstrengt forhold til, udfolder den personlige beretning sig om savnet af faren. Sideløbende med det, får man et barns stilfærdige indblik i Franco-styrets stramme greb om befolkningen.
Arrabals dramaer og tekster blev spillet og udgivet i 1980'erne, fx det Franco-kritiske drama -og de gav blomsterne håndjern på. Andre spanske forfattere har den spanske borgerkrig som tema: Atxaga i Harmonikaspillerens søn og ikke mindst Cercas fortrinlige roman Salamis' soldater.
Fin og afdæmpet, men alligevel stærk erindringsbog fra den spanske dramatiker.