Books / nonfiction for children

En gård gennem tiderne


Description


Billedbog. I tekst og billeder følges en gård og det omkringliggende landskab fra år 800 og frem til år 2000. Der sker forandringer med bevoksningen, bygninger, klædedragt og især arbejdsmetoder.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2001

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 14. Sep. 2001

Hvert opslag i denne store bog viser et storslået sceneri. Vi følger den samme gård fra år 800 og frem til år 2000. Mellem hvert opslag er der gået fra 50-200 år, og landskab, bygninger, klædedragt og ikke mindst arbejdsmetoder forandrer sig. De fleste forandringer kan umiddelbart aflæses ud fra de detaljerede og smukke billeder, og den "dovne" læser kan derfor nøjes med at læse én spalte af teksten og ellers kigge billeder. Teksten er nemlig opdelt, så hvert opslag har en spalte tekst skrevet med en lidt større bogstavtype og herefter 5-6 spalter tæt skrevne oplysninger, der er ret detaljerede. Skal hele teksten læses og forstås, skal læserne findes hos de 10-13-årige, som skal finde oplysninger i forbindelse med skolearbejde. Med en voksens hjælp kan bogen dog også anvendes til f.eks. emnearbejde i fritidsordninger m.m. Der er næppe mange børn, der vil kaste sig over teksten til fritidslæsning. Bogen er af engelsk oprindelse, hvilket ses på byggestilen, men det er ikke nogen hindring for, at danske børn kan lære om f.eks. middelalderens eller det 18. århundredes landbrug herigennem.


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2001

By

By

Erik Damskier (skole)

d. 14. Sep. 2001

Fagbilledbog i stort liggende format med en naturalistisk tegning henover både venstre og højre side. Hvert opslag viser gårdens situation på udvalgte tidspunkter fra år 800 til år 2000 med mange detaljer. I alt 10 opslag, hvoraf nogle har indskudt en 1/2 side, så man f.eks. kan se et hus både udefra og indefra ved at bladre den halve side. Øverst en beskrivende tekst i 4-6 spalter. Billederne er meget informative og teksten supplerer dem godt. Den er fortællende og kortfattet, men dog oplysende. Bagerst en ordliste med ca. 40 ordforklaringer. Tidligere udkom En gade gennem tiden af samme forfatter. Bogen viser engelske forhold, som på flere områder afviger meget fra de danske, f.eks. byggestil, ejerforhold og driftsforhold. Den vil kunne bruges som bladrebog for 1.- 2. klasse og til studium for 4.-5. klasse af specielle engelske forhold, men har ingen yderligere undervisningsmæssig relevans.