En selvstændig fortsættelse af Man smider da ikke børn i skraldespanden, hvor Victoria er blevet ca. 18 år. Hendes liv er stadig problematisk, idet hendes opvækst har været alt andet end tryg.En stedfar, der misbruger hende seksuelt, en mor, der er luder, et hjem, hvor alt er håbløst. Hun flytter hjemmefra og møder den jævnaldrende David, der også er stukket af. De er meget forskellige.Han sprudlende, godtroende og fyldt med lyst til livet, nu da han har fået sin frihed; hun indesluttet, vagtsom med ma-reridtagtige drømme om natten. De skaber et hjem i en forladt silo og forsøgerat opbygge en tilværelse efter egen ideologi. Men fortiden og verdenen omkring dem blander sig. Bogen er helt i stil med første del. Forf. beskriver et koldt og kynisk samfund -et overjordiskinferno - med en befolkning befængt af mistro og egoisme. En verden, der rent menneskeligt er gået i stykker, og hvor der så trods alt findes livsglæde, ømhed og hjælpsomhed. Det er en megetvelskrevet bog med etpersongalleri nuanceret og intenst fremstillet. Sprogligt og indholdsmæssigt svarer den til mange af hans andre bøger. Det er engagerende, men hård kost, der godt kan påvirkehumøret. Fra 16 år.