En af teosofiens centrale skriftsamlinger er den række af kanaliserede budskaber, som englænderen Alice Bailey modtog i årene 1919-49 fra den overjordiske bevidsthed, der kalder sigTibetaneren eller mesteren Djwhal Khul. Dette store og komplekse forfatterskab samt enkelte andre esoteriske værker er grundlaget for amerikaneren Ina Crawfords fortolkning og indføring i denesoteriske begrebsverden. Den teosofiske forestilling om en hierarkisk opbygget verdensorden, der omfatter alle led lige fra planeter til mikrokosmos genfortælles. Ligesom troslærens centralepunkter som de syv stråler, reinkarnation, karma, kanalisering bliver præsenteret. Crawfords forelæsninger, der er ledsaget af lange citater fra Baileys bøger, forudsætter en del fortrolighed medoriginalteksterne, og hendes bog er i det hele taget kun henvendt ril åndeligt interesserede, der ønsker et videregående studium eventuelt på bevægelsens esoteriske skoler eller mysterieskoler.