En ko på indlandsisen : royale kopier

Digtsamlingens selvbevidste tematisering af kunstnerollen, kombineret med det polemiske og samfundskritiske, vil kunne formidles til den gruppe af unge lyriklæsere, der også interesserer sig for oplæsninger og spoken word.

"Alle kunstnere er syngende/ kopimaskiner" hedder det et sted i Søren E. Kristoffersens digtsamling. I sin udtalte skepsis på kunstens og kunstnerens vegne står digtet ret isoleret i bogen, der gennemgående er udtryk for en stærk og utvetydig tro på og hyldest til kunsten og sproget som en frigørende og anarkistisk kraft: "Uden kunstnere ville vi kun have/ kommandanter,/ hjerteløse elskere af konspirationer." I digterens optik udfordrer poesien og sproget fornuften, overskrider grænser og går til yderligheder, og mange af teksterne får karakter af små poetikker og henvisninger til kolleger, både de døde og de levende, Arthur Rimbaud, Peter Laugesen og F.P. Jac. Ikke mindst inspirationen fra sidstnævnte er til stede i digtenes ekspressive billedsprog og leg med talemåder og sprogets faste vendinger.

Digte der både tematisk og formelt er forankret i en modernistisk tradition og med referencer i dansk litteratur til både F.P. Jac og Peter Laugesen.

Digtene tematiserer kunsten og poesien som et kritisk modsprog i forhold til en verden "troldbundet af realiteter". Effektfuldt og retorisk slagkraftig, men i længden også lidt for entydigt og forudsigeligt, når det som her gøres til progam.

Read the full assessment