En konge rejste ud

Romanen beskriver den danske konge Erik Ejegods to store udlandsrejser for næsten 1.000 år siden. Den første rejse gik til Rom hvor Erik Ejegod mødtes med Pave Urban d. anden. Den anden store rejse var en pilgrimsrejse, hvis endemål var Palæstina. Forfatteren har præsteret en meget fin historisk roman der er meget enkelt fortalt. Den er sine steder på grænsen til det kulørte. Specielt i persontegningen, hvor nordboerne er høje, ædle, med dybblå øjne og karakterfaste osv. Men bortset fra denne indvending er romanen først og fremmest godt fortalt. Den formår at formidle et historisk emne med indlevelse og stor fantasi. Romanen skrider kronologisk frem i perioden fra 1098 og til Ejegods død i 1103. Målet med rejsen til Rom var at hjemføre et Ærkebispesæde til Danmark og at få broderen Knud d. hellige helgengjort, hvilket som bekendt lykkedes. Men det mislykkedes for Ejegod at komme til Palæstina, idet han døde undervejs på Cypern. For læsere af ældre dansk historie er dette en rigtig god hyggeroman.

Read the full assessment