En kongedatters liv er Leonora Christinas franske selvbiografi, fra 1673, oversat til et moderne dansk. For læsere af biografier og historiske bøger.
Leonora Christina skrev selvbiografien i 1673, hvor hun sad fanget i Blåtårn. Hun beskriver sin barndom som Kong Christian IV's barn, sin ungdom og livet som ægtefælle til Corfitz Ulfeldt og det dramatiske liv de levede sammen. Selvbiografien er skrevet i tredje person, og der refereres til Corfitz Ulfeldt som ægtemanden eller herren. Bogen er oversat til moderne dansk og udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Bogen indeholder også historiske beskrivelser, tidslinje og noteapparat. Derudover er der udgivet en udgave, Leonora Christinas franske selvbiografi, hvor både originalskriften og oversættelsen er med, samt en videnskabelige beskrivelse af selvbiografien.
Det er interessant at læse om Leonora Christinas liv, fortalt med hendes egne ord. Man skal dog nogle gange holde tungen lige i munden, i forhold til at bogen er skrevet i tredje person.
Leonora Christina har også skrevet Leonora Christinas Jammers Minde (Ved Line Krogh) om tiden i Blåtårn, den er udkommet i forskellige udgaver - den her omtalte er fra 2014.