Bogens indersideflap viser det mest vidunderlige portræt af forfatteren. Med smøg i kæften og sammenknebne øjne der ser frækt og udfordrende på beskueren. Kom bare an! Hun har som få igennem et langt venstrefløjsforfatter- og debatørliv, fastholdt sammenhængen mellem det private og det politiske og ikke mindst bibeholdt en kvindelig indfaldsvinkel. Vi følger den lidt politisk uengagerede Ida Francesca med de spanske aner, der vokser op i efterkrigstidens Aalborg til hun i sit pensionistliv tager den politiske handske op. Bogen springer frem og tilbage i politisk tid og sted, fra den spanske borgerkrig og Francos regime, den kolde krig, Cubakrisen, 90'erne og op til i dag. Stærke kvinder, moderen, livsveninden og ikke mindst Alba, Idas svigermor, er nogle af holdepunkterne. Underliggende er også det danske klassesamfund, med Ida spændt ud mellem sin lavere middelklassebaggrund og det rige Hasseris som hun gifter sig ind i. Jeg synes, at det er en skøn bog. Klog og naiv. Vildt (revolutions)romantisk og lavmælt hverdagsliv. Skrap og mild. Et levet kvindeliv.