En ualmindelig sød og charmerende billedbog om den lille dreng, Mik, og hans problemer med en uhyggelig og stinkende løve, der hver nat forstyrrer hans nattesøvn. Naturligvis overvinder Mikskrækken for løven; den får lov at varme sig under Miks dyne. Men først får den børstet tænder, så den skrækkelige stank forsvinder. Drengen skildres sød og naturlig og løven så livagtig, at vinæsten må tro, at den virkelig forekommer i Miks verden. Forældrene er sympatiske og har ligesom både forfatteren og oversætteren må have det - forståelse for og evne til at indleve sig i detvelkendte småbørnsproblem: farlige dyr kommer og ta'r børn om natten. Charmerende tegninger i dejlige farver og et letflydende sprog supplerer hinanden i en flot helhed, der passer fint tilmålgruppen (førskolebørn og bh. klasseelever).