Books / fiction for children / roman

En morders ansigt


Description


Krimi. Er Nora det næste offer? Hun overhører en telefonsamtale. Den amerikanske au pair-pige Charlene kan tale flydende norsk. Den viden bringer Nora i overhængende fare. Hendes tidligere kæreste, Nick, prøver igen at komme sin søster, Katie, til undsætning. Katie har flere identiteter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Jan. 2010

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 8. Jan. 2010

9. og næstsidste bind i serien 4 veninder, som er for piger fra 14 år. Udelukkende til fritidslæsning.

I dette næstsidste bind af krimiserien, bliver læseren på de første sider informeret om hovedpersongalleriet, og hvad der, i hovedtræk, tidligere er hændt. Hvis man ikke har læst de foregående bind, er der nok at holde styr på. Én af personerne har 3 identiteter, der løbende bliver trævlet op og synligt for læseren. Personernes indbyrdes problemer og afhængighed bliver klare, og morderen viser sit ansigt. Kompositionen er spændende, idet handlingsforløbet springer frem og tilbage i tid med et interval på 7 år. Nick er kommet ud af fængslet. Hans tidligere kæreste Nora er bekymret. Hun hører en telefonsamtale, hvor den amerikanske au pair-pige Charlene pludselig taler flydende norsk. Det bringer hende i en overhængende fare, om måske betyder endnu et mord? Katie, der gennem hele barndommen har været udsat for incest, kontakter den netop løsladte storebror Nick. Han får mod slutningen igen en central betydning. Teksten er rimelig letlæst for målgruppen.

Bogen ligner de foregående i layout. Da der ikke findes mange krimier for målgruppen, har denne serie sin berettigelse.

Bogens handling falder fint i tråd med de foregående bøger i serien. Der er tale om en hurtigt læst krimiserie, som har en del læsere. Der er tale om uforpligtende fritidslæsning, og seriens fans kan glæde sig til 10. og sidste bind Et liv efter døden.