Books / fiction for children

En nat på jorden


Description


Billedbog. Ormene i Afdeling 32 er på arbejde i haven. De er glade, for de første blade er begyndt at falde af træerne. Så er der masser af arbejde med at trække dem ned under jorden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Apr. 2009

By

By

Ole Laursen

d. 7. Apr. 2009

Billedbog med orm som hovedpersoner/emne, som det kræver lidt tid at blive dus med. Børn fra 4 år vil kunne få en første introduktion til emnet (regn)orm. Selv om der ikke er tale om en fagbog, vil den alligevel kunne fortælle noget om ormenes funktion i naturen. Flot og markant forside.

En billedbog som ved første øjekast synes lidt særpræget og kedelig, men som vinder ved flere gennemlæsninger. Vi befinder os i en have i Afdeling 32 under jorden, hvor en række orm med numre som navne, holder til. Til ormenes glæde er de første blade faldet af træerne, så om natten begynder de at skrue bladene ned i jorden. Muldvarpene ødelægger deres gange, men til sidst finder orm 313 og 111 hinanden, så de kan parre sig. Undervejs får vi serveret ormenes "løvsang" i tre vers, og der er detaljer i haven at se på og tale om. Jeg ender med at få en rigtig god læseoplevelse ud af en bog, som bestemt ikke er en metervare. Manden bag teksten er forfatteren til serien om Blåbærbanden og en række bøger om natur for børn. De markante illustrationer i en lidt grov streg primært i brunt, blå-lilla og rødlige farver er signeret Anna Bengtsson, som tidligere har illustreret til bl.a. bøgerne om Frederik Madsen.

Bogen får mig til at tænke på Ida Jessens Orm får en ven, 2007, som ligeledes er lidt speciel, og også har orm - om ikke som emne - så som omdrejningspunkt.

En billedbog som viser sig som et originalt bud på en bog om orm og natur. Men som dog nok ikke falder i alles smag.



Information and editions