Books / nonfiction

En ny begyndelse : håndbog i overlevelse gennem glæde


Description


Abraham er en åndelig kraft der formidler sine metoder via Jerry og Esther Hicks. Ifølge Abraham sker det, vi dybest set forventer vil ske, og det gælder om at åbne os for universets skabende kraft gennem meditation, opmærksomhed og nærvær.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. May 2005

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 24. May 2005

Det amer. forfatterpar har angiveligt inspireret bl.a. Louise Hay og er ikke tidl. udkommet på dansk. Denne bog, understreger de, er ikke mediumistisk eller okkult. Den er opstået af et samarbejde mellem parret og gruppen Abraham, som består af ca. 100 udødelige væsner. Abraham ønskede sin viden om uendelighed i liv og vækst udbredt til menneskeheden i form af en trykt bog, og denne, som dikteret til mrs. Hicks, udgør efter en indledning bogens 1. del. Abraham fortæller, at vi selv vælger vores fysiske liv for at opleve skabelsen, dvs. at vi selv skaber alt, hvad der sker i livet ved tankens kraft. Abrahams mål er bl.a. at hjælpe os med at gøre denne proces mere bevidst. Hertil kommer nogle øvelser. Fred og harmoni kan skabes ved at tiltrække mennesker med samme gode hensigter, og efterhånden kan vi måske afskaffe militæret. Tonen er præget af parrets glæde over Abrahams kontakt og budskaber. Bogens 2. del er forfatterparrets efterord, hvor de fortæller om deres oplevelser med det metafysiske. Der er udskrifter af gruppesessioner med Abraham til illustration af hvordan principperne kan anvendes i det daglige. Der skal nok være lånere til denne bog, som dog kan forvirre ikke-okkult interesserede med undertitlerne på omslag og titelside (er ikke ens), hvor ordet ”håndbog” optræder. Bogen har ikke meget karakter af håndbog, men kan give den motiverede læser en ”aha-oplevelse".



Information and editions