Forf. (født 1952) er irakisk kurder og er vokset op med Saddam Husseins rædselsregimente. Han flygtede i 1979 til Sverige, hvor han nu er velintegreret, svensk gift, samfundsdebattør og forfatter til flere bøger. Denne er hans første, som bliver oversat til dansk, og er en slags dokumentarroman med tydelige selvbiografiske træk. Hovedpersonen er den unge kurdiske advokat Kadir, der bliver forfulgt af militæret. Efter en strabadserende flugt og et par hjemsendelser lykkes det ham endelig at komme til det forjættede land Sverige. Tiden er 1970'erne, og Kadir møder et kulturchok af dimensioner. Han er ensom, ulykkelig og uden arbejde, men forelsker sig i sygeplejersken Mari. Deres forhold er fyldt med kulturelt betingede vanskeligheder, men de finder langsomt ud af det sammen, og da Kadir ud over at få asyl også får arbejde som lærer i en flygtningelejr, smiler lykken til ham. Det betyder ikke, at Kadir får en let tilværelse, men angst og fortvivlelse er vendt til glæde, håb og medmenneskelighed. Romanen er skrevet enkelt og lige ud ad landevejen, og i al sin prunkløshed og hudløshed gør den indtryk. Man tror på Kadir og hans skæbne, og man ønsker ham virkelig alt vel. Romanen vil appellere til de læsere, der i forvejen interesserer sig for flygtningespørgsmål og integration, andre vil desværre næppe blive fanget ind af det dystre omslag.