En sang for Marion

Sørgmuntre engelske film, der får både grin og gråd frem, har et bredt publikum.

Den aldrende og gnavne Arthur elsker sin livsglade og positive kone, Marion, højt. Hun er uhelbredeligt syg, men finder glæde i at synge i kor, en glæde som Arthur bestemt ikke deler. Han har et anstrengt forhold til andre mennesker, ikke mindst korlederen, Elizabeth, og sønnen, James. Da Marion dør, støder Arthur alle fra sig, men et løfte til Marion og Elizabeths vedholdenhed, får ham langsomt ud af den selvvalgte ensomhed og han går med til at deltage i koret. Gennem sangen får han glæden igen og lysten til at være sammen med andre og modet til at deltage i en konkurrence for kor. Historien fortælles både med humor og nænsomhed og har et sympatisk budskab om, at alder ikke er en hindring for at søge nye veje i livet.

Filmene The best exotic Marigold Hotel, Kvartetten og Hope Springs er alle eksempler på film, hvor personer i en sen alder lægger livet om.

Historien er både lidt forudsigelig og sentimental, men det gør ikke spor, for den er velspillet og man kan ikke lade være med at holde af de to hovedpersoner. Så, selvom der måske skal bruges en serviet til øjnene, er det også med et smil, at filmen ses.

Read the full assessment