Krimi af den græsk-svenske forfatter, der sidst befandt sig i en nærliggende boldgade i 1991 med Hvem var Gabriella Orlova?. Den er skrevet efter den efterhånden velkendte svenske model, hvor en opdager med personlige og / eller faglige problemer står for efterforskningen af en forbrydelse, og hvor det brydsomme privatliv spiller en næsten lige så stor rolle som opklaringsarbejdet. Aktuelt er der fundet et ukendt kvindelig og den 33-årige nyudnævnte politichef Kristina Vendel er efterforskningsleder. Sammen med sine tre opdagere finder hun af, at den dræbte er kommet fra Estland til Sverige på grund af et opslugende kærlighedsforhold til en falleret violinist. En kærlighed, som hurtigt ruster og bliver afløst af en udsvævende livsførelse, og som fører til personlige tragedier og uoprettelige tab. Sideløbende med sagen overvejer Kristina sit ægteskab, mens hendes ene kollega beslutter sig for at forlade sin mand, den anden for at sige op og den tredje slikker sine sår efter at være blevet forbigået ved en forfremmelse - alt i alt en trist forsamling. Kallifatides skriver i sin vanlige, lidt omstændelige stil, som godt kan virke noget lang i spyttet, og selv om den ikke efterlader noget varigt indtryk hos læseren, er det en okay krimi.