Books / fiction / noveller

En skinnende grøn mark


Description


Velskrevne noveller, af den engelske forfatter Anna Kavan, der alle har den menneskelige psyke som omdrejningspunkt. For læsere af klassikere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 2023

By

By

Lis Kjeldsmark Gregersen

d. 27. Jan. 2023

Velskrevne noveller, af den engelske forfatter Anna Kavan, der alle har den menneskelige psyke som omdrejningspunkt. For læsere af klassikere.

Novellerne er oprindeligt er udgivet i 1958. De beskriver på hver deres måde menneskers isolation, som et alment menneskeligt vilkår. Fx beskriver den 10-årige hovedperson i novellen "Mus" en adoptionssituation, hvor håb- og magtesløshed spiller en afgørende rolle. I titelnovellen ser hovedpersonen en grøn mark, der viser sig at vokse unaturligt hurtigt. Arbejderne, der har til opgave at holde græsset nede, arbejder under slavelignende forhold. Men de ser de slavelignende forhold, som en naturlig del af livet.

Det er en fornøjelse at lære Kavans noveller at kende. Kavan udnytter genrens litterære greb, hvor der på overfladen tilsyneladende ikke foregår noget, men underliggende sker der en masse. Kavans interesse for psykologi og det menneskelige sind kommer til udtryk i historierne. Flere af novellerne indeholder surrealistiske elementer. Novellerne er velegnede til guidet fælleslæsning.

Kavan associeres ofte med Franz Kafka. Den sidste og længste novelle "Nyt og pragtfuldt" beskriver et menneske i situationer, der forekommer absurde og uigennemskuelige ligesom Kafka har beskrevet i både noveller og romaner.


Standart

Årg. 37 nr. 2 (2023)

By

By

Rasmus Schultz Lorensen

Årg. 37 nr. 2 (2023)