Books / fiction / roman

En stor misforståelse


Description


Den aldrende Jørgen har ikke haft kontakt med sine voksne børn i ti år, da de ikke brød sig om, at han fandt en ny kone efter deres mors død. Men nu har datteren taget kontakt til ham, så måske er der håb om forsoning? En kalejdoskopisk roman til den læser, der vil udfordres.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 2023

By

By

Maria Guldager Rasmussen

d. 6. Jan. 2023

Den aldrende Jørgen har ikke haft kontakt med sine voksne børn i ti år, da de ikke brød sig om, at han fandt en ny kone efter deres mors død. Men nu har datteren taget kontakt til ham, så måske er der håb om forsoning? En kalejdoskopisk roman til den læser, der vil udfordres.

Foruden historien om Jørgen og hans familiefortrædeligheder er der bl.a. også historien om den nyskilte Kristoffer, der får gæster i sit nye ungkarlehjem, og en historie om en læge og en præst, der begge har noget i klemme med en lokal prostitueret. Hen mod slutningen kommer også Jørgens halvskøre nabo og dennes kone i spil. Det er og bliver dog Jørgen, der er historiens primus motor, imens han mindes både sin egen og sine børns barndom, og hans gamle hoved bliver mere og mere vrøvlet og den venstre arm pludselig begynder at drille.

Formen med de mange forskellige historier, som måske, måske ikke, er fostret i Jørgens forvirrede hoved, matcher hans egen tilstand af lige dele nervøsitet over datterens pludselige besøg og hans fremskredne alder meget godt. Sproget er uregelmæssigt, og der er flere slåfejl og manglende ord, som forstyrrer læsningen. Karaktererne og deres samspil bliver på grund af sproget upersonlige og utroværdige, selvom man forstår de familiære præmisser og problematikker.

Forfatteren har flere romaner bag sig, som også handler om mænd i krise. Tematisk kan denne minde om Johns sagaPå kanten af Torben Munksgaard og På kanten af Martin JensenForfatteren har flere romaner bag sig, som også handler om mænd i krise. Tematisk kan denne minde om Johns saga af Torben Munksgaard og af Martin Jensen.