Books / nonfiction / håndbøger

En-to-tre rul : en guide til Danmarks smukkeste rulleskøjteruter for motionister


Description


Præsentation af 24 rulleskøjteruter i Danmark som både passer til øvede motionister, nybegyndere og folk der gerne vil opleve den danske natur. Ruterne beskrives med hensyn til underlag, længde, sværhedsgrad, trafik og andre indtryk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2010

By

By

Søren Brunbech

d. 15. Nov. 2010

Bogen henvender sig til organiserede og uorganiserede rulleskøjteløbere, samt til dem der har lyst til at give sig i kast med rulleskøjteløb som motionsform.

Jens Rossen er journalist og ivrig rulleskøjteløber. Han skriver til indledning om glæderne ved at have rulleskøjterne som hobby, og slutter med et par sider med gode råd til udstyr. Ind imellem er så guiden over de 24 gode rulleskøjteruter fordelt over det ganske land. Ruterne er udarbejdet i samarbejde med lokale rulleskøjteløbere og foreninger. Ruternes forløb beskrives i tekstform, suppleret af et lille oversigtskort, og der er oplysninger om længde, vejbelægningens beskaffenhed og lidt om hvad man kan se og opleve undervejs. Guiden er illustreret med 1-2 farvefotografier fra hver af ruterne.

Der er ikke tidligere udgivet tilsvarende guides, og i det hele taget er litteraturen om rulleskøjteløb sparsom.

En nyttig guide i et bekvemt format, der beskriver smukke ruter, fordelt over hele landet, der er velegnede til rulleskøjteløb, og også har lidt med om udstyr og teknik.



Information and editions