Bøger / faglitteratur / vejledninger

Byg om, byg til, renovér : sådan styrer du dit byggeprojekt og får et godt forløb


Beskrivelse


Skal du i gang med nybyggeri, tilbygning, renovering osv., så er denne bog et must. Her bliver du ledt gennem alle dele i processen, så intet burde kunne gå galt. Yderst velegnet for dem, der går med bygge-tanker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2021

af

af

Lars Ovesen

d. 26. mar. 2021

Skal du i gang med nybyggeri, tilbygning, renovering osv., så er denne bog et must. Her bliver du ledt gennem alle dele i processen, så intet burde kunne gå galt. Yderst velegnet for dem, der går med bygge-tanker.

I introduktionen fortæller forfatteren om sig selv og ridser banen op for bogens indhold. Herefter tages der fat på de 24 steps fra ide til indflytning. Først beskrives forudsætningerne med emner som lovgivning, behovene samt ideerne, så følger et afsnit med skitser, der bl.a. berører byggerådgivning og finansiering. Tilladelser og arbejdstegninger er de næste to afsnit, hvorefter bogen kommer ind på udbud, der bl.a. behandler håndværkerpriser samt byggekontrakt. Slutteligt beskrives udførelsen med emner som aflevering og opstart. Teksten er løbende flankeret af diverse tegninger, billeder samt faktabokse.

Denne bog er et "must read" inden en større byggeproces. Som ivrig gør-det-selv mand kunne jeg godt have brugt denne bog for år tilbage, da indholdet guider en igennem en svær og problematisk proces. Teksten velformuleret og forfatteren beskriver de komplekse emner, så alle kan være med. Ydermere giver billedmaterialet samt faktaboksene større klarhed over, hvad der beskrives.

En oplagt sammenligning er nogle af forfatterens tidligere udgivelser, se eksempelvis Hjælp, vi skal bygge.