En god, solid, nøgtern fortælling om et liv i Københavns mindre prangende kvarterer. Iris Garnov voksede op i husvildebarakker i Valby og havde en barsk barndom, som hun bestemt ikke indhyller i sentimentale tåger. Hun fortæller direkte om fattigdom, incest, kriminalitet, arbejdsulykker og selvmord, men får også billedet af en stærk mor til at stå klart. Da faderen efter års misbrug af sine børn endelig dømmes og fjernes fra familien bliver moderen eneforsørger for syv børn. Familiens sammenhold er ubrydeligt, men problemerne er store. Iris viser sig som en overlever, og med hårdt arbejde og målrettethed får hun sig efterhånden både et godt job, en uddannelse og et stabilt familieliv, og hun når også at opleve den store passion i et kort glimt. Som moden kvinde opnår hun både status og velstand. Bogen er let læst, fænger hurtigt, holder læseren fast og har en bred appel. Kan læses af alle der for eksempel nød Baggårdsbørn har også drømme (00/41).