Teenagerne Kasper, Mina og Johannes gemmer hver især på hemmeligheder, der gør dem ulykkelige. Men måske de kan hjælpe hinanden med at finde en vej ud af mørket. Ungdomsbog med en kristen vinkel, for 13-16-årige.
Teenagelivet er en udfordring for de fleste unge, men for nogle er det ekstra svært at finde vej gennem livet. Det gør sig gældende for Johannes, Mina og Kasper, der alle tre slås med mørke og dystre følelser, der truer med at opsluge dem. De tre unge mødes via deres familiers tilknytning til den lokale kirke og de deltager alle på en camp for unge. Her knytter de bånd og gennem de næste uger over sommeren flettes deres liv sammen gennem flere dramatiske hændelser. Qua disse formår de at hjælpe hinanden tilbage til livet og at tro på det gode både i sig selv og andre. Bogen er forfatterens debutroman.
En ungdomsbog skrevet med en kristen tilgang, hvilket træder markant frem i takt med bogens handling skrider frem. Sproget er lettilgængeligt, men skifter en del mellem dialog og tanker hos personerne, hvilket kan være forstyrrende for læseflowet. Tematikkerne er relevante, men personerne virker endimensionelle og kommer aldrig rigtig ind under huden på en.
For læsere af bøger i et kristent miljø er der fx Ukendt landSom om natten varer evigtSocialangst. Titler om ungdomsproblemer er fx Som om natten varer evigt og SocialangstFor læsere af bøger i et kristent miljø er der fx Ukendt land. Titler om ungdomsproblemer er fx og SocialangstFor læsere af bøger i et kristent miljø er der fx Ukendt land. Titler om ungdomsproblemer er fx Som om natten varer evigt og .