Det vrimler med nye spændingsforfattere, og englænderen MW fik en pris for bedste krimidebut i 1992. Politiet bliver kaldt til et gods. hvor havemanden har fundet et skelet i et gammelt ishusi parken. På herresædet bor 3 veninder, og den enes mand har været forsvundet i 10 år. Kriminalass. McLoughlin er dog ikke som sin foresatte overbevist om, at liget er ham. Vi er i det fra genrenså velkendte herregårdsmiljø, men her får vi landlivet på vrangen. Der er barske scener, og megen råddenskab skjuler sig under overfladen. Forfatteren breder sig lidt rigeligt med sidehandlinger ogpsykologiske udredninger. Interessen samler sig om den noget dystre og kantede skotte McL og hans modspiller på godset, en yderligtgående feministisk journalist. Den engelske presse har åbenbartallerede udnævnt MW til at være en ny P.D. James. Det er for meget sagt, men hun får vel med tiden bedre styr på sit talent, og hendes debut er absolut lovende.