Games / computergames

Encodya


Description


Hjælp det forældreløse niårige gadebarn Tina og hendes robot SAM, som lever i fremtidens Berlin, med at finde den kode som Tinas far har gemt inde i SAM. Peg og klik for at løse de opgaver, som kan hjælpe dig tættere på målet. Fra 10 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2022

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 4. Nov. 2022

Hjælp det forældreløse niårige gadebarn Tina og hendes robot SAM, som lever i fremtidens Berlin, med at finde den kode som Tinas far har gemt inde i SAM. Peg og klik for at løse de opgaver, som kan hjælpe dig tættere på målet. Fra 10 år.

Encodya er et spil som udfolder sig i fremtiden, nærmere bestemt i Neo-Berlin i 2062. Vi følger den forældreløse Tina, som bor på taget af en forfalden skyskraber sammen med sin store og klodsede robot, SAM, som er programmeret til at beskytte hende for enhver pris. Folk i byen er fortabte i en virtual reality-verden, som den onde borgmester har skabt. Tina lever af at skralde rundt omkring i byens affaldscontainere og har lært at begå sig i storbyjunglen. Spillet er et klik og peg-adventurespil, hvor Tina og SAM skal drage ud på en rejse for at få adgang til den kode, som faderen har gemt inde i SAM og som kan frigøre verden fra det forfald der sker og åbne folks øjne for de virkelige problemer. Sprog: engelsk.

Jeg er ret vild med den Toon Blade Runner-stemning som spillet lykkes perfekt med at skabe. Selve klik og peg-eventyret er nok ikke vildt nyskabende, men rummer alligevel nok til at holde interessen fanget hele vejen igennem. PEGI: 12 og ikoner for vold og sprog. Fra 10 år.

Jeg kommer uvægerligt til at tænke på det gode gamle Monkey Island i denne forbindelse og i samme åndedrag kan man også nævne det beslægtede Thimbleweed Park.