"Vi befinder os på alle måder hinsides ondt og godt, der hvor afslutningen på eksistensen er såvel uafvendelig som lige op over. Resultatet er i sagens natur lavmælt, men ikke mindre hjerteskærende af den grund. Eller måske netop derfor. Klangligt minder det om John Lennons allermest nedbarberede soloudgivelser, med den sære badeværelsesrumklang og en klaverlyd, som spilledes det i en forladt lagerhal af beton ... Man går ikke uberørt fra "Endelig fri", men det er bestemt også meningen. Det er smukt, gribende og gåsehudsfremkaldende: "Nu ved jeg lidt/om lidt ved jeg lidt mere". For helvede da".