Gynther Hansen, der vel næppe behøver nogen nærmere præsentation, tager her tråden op fra erindringsbogen Det var så det, 2002. Tiden er 1945 og frem, og den 15-årige Gynther fra et hjemmetysk miljø udenfor Åbenrå må sammen med sin mor fægte sig frem. Ingenlunde nogen let opgave i det kuldslåede efterkrigsmiljø, men det lykkes Gynther dels at blive student og siden bibliotekarelev i Sønderborg, samtidig med at forholdet til Ingeborg, livsledsagerske siden da, etableredes. Således "en ung mand i vej", men en psykisk skrøbelig sådan, hvad han heller ikke lægger skjul på. Tiden på biblioteket og siden på biblioteksskolen i København fylder - især sammen med beretningen om 18 måneders værnepligt bl.a. i Itzehoe - vel meget og er undervejs ikke altid uden anekdotens eller måske den henkastede tilfældighedens præg. Den bagvedliggende tone af alvor og lavmælt, kontrolleret bekymring er imidlertid til stadighed ganske intakt. En udgivelse, der med sin dvælende, langsomme panoreren hen over tid, begivenheder og personer, heriblandt også nogle af dansk biblioteksverdens nu ældre afdøde koryfæer, dels tegner et nuanceret tidsbillede, dels er i fin overensstemmelse med den tone af såvel ansvar som lidenskab, der ligeledes karakteriserer dette forfatterskab.