Books / nonfiction

Ene mod alle : mobning på arbejdspladsen


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ellen Lind Jensen

2007

Det er en bog, der tager fat på et meget udbredt problem, som kan være meget svært at tackle ude i virkeligheden. Mobning på arbejdspladsen. Chefer, der mobber, medarbejdere, der rotter sig sammen mod en kollega. Chefer, der ikke formår at bremse den destruktive adfærd. Bogen er i første række for ledere, konsulenter, kursusholdere og tillidsfolk. I anden række er den også anvendelig i undervisningssammenhæng og som baggrundsmateriale for opgaveskrivning. Niveauet er, så enhver med interesse og motivation kan være med. Forfatteren, der er psykolog og ansat i Arbejdstilsynet kommer rigtig godt rundt om emnet, idet han starter sin bog med en definition og en kortlægning af mobnings omfang og faserne i udviklingen af mobning på arbejdspladsen. Dernæst går han over til at beskrive de psykologiske og gruppedynamiske processer i forbindelse med mobning og kommer frem til de mere specifikke psykiske sider som aggression, ufølsomhed, belastningsreaktioner og selvmordstanker. Også ledelsens rolle underkastes grundige analyser. Til sidst i bogen skitseres en række løsningsmuligheder og forebyggelsesprogrammer. Al teori, alle eksempler er grundigt dokumenteret med henvisninger til litteratur, artikler og webadresser efter hvert kapitel. Efter min opfattelse den klart bedste og bredest anvendelige bog om mobning på arbejdspladsen.