Books / nonfiction / øvelser

Energi og vitalitet : styrketræning for krop og sjæl


Description


Præsentation af en række øvelser af tibetansk og kinesisk oprindelse, herunder de fem tibetanere, standings, hjorten, skildpadden samt afspændings- og åndedrætsøvelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Apr. 2013

By

By

Camilla Sejerøe

d. 29. Apr. 2013

Bogen henvender sig til alle, men har nok særligt bud til nybegyndere inden for styrke-træning for krop og sjæl.

Det er pudsigt at se Michael Karbo i en helt ny rolle her. Han har gennem årene guidet rigtig mange mennesker ind i forskellige dele af computerverdenen, senest med Windows 7 superbruger. Han går til dette nye emne med vanlig grundighed og ro, og beskriver øvelser og baggrund for øvelserne helt enkelt. Enkle stregtegninger og mange diagrammer illustrerer materialet fint. Bogen har fokus på øvelserne, og kun en ganske kort indledning fortæller om "Energi og - i øst og vest". Øvelserne er en blanding af yoga, pilates og kinesisk afspænding - der er sikkert mere. Bagest stikordsregister og henvisning til bogens hjemmeside, www.fitness-vitalitet.dk.

Der er kommet mange yoga- og pilatesbøger gennem de senere år. Det særlige ved denne er det vedholdende fokus på opgaven: at skabe en stærkere krop og sjæl. Det er ikke så vigtigt, hvilken "religion" den enkelte øvelse kommer fra, bare den gør nytte. Det handler ikke om at se godt ud; det handler om at have det godt.

En rigtig fin udgivelse, der er absolut brugbar uden på nogen måde at være prangende.